Masse i krydsord ordliste

Står du midt i søndags-kaffen med avisen foldet ud, blyanten spidset – og et tomt felt hvor der bare står “MASSE”? Du er langt fra den eneste, der har bandet over dette lille ord med de uforudsigeligt mange betydninger. Er det en flok mennesker på Strøget, en stak bøger på sofabordet, eller er vi helt nede i fysikkens kilogram og newton?

På Urban Blog elsker vi puls, perspektiv – og ikke mindst små hjernevridere, der kan peppe togturen eller cafépausen op. Derfor har vi samlet en skudsikker ordliste til dig, der vil have det rigtige svar før latte-skummet falder sammen. Fra lynhurtige to-bogstavsløsninger til lange sammensætninger om bylivets menneskemylder: Her får du alle de gængse – og de lidt overraskende – bud på, hvad “masse” kan være i et dansk krydsord.

Snup blyanten, vend siden – og bliv klar til at fylde felterne ud i massevis!

Hvad kan “masse” betyde i krydsord?

Når du møder ledetråden “masse” i et krydsord, er det sjældent nok blot at tænke på vægt. Ordet bruges nemlig i både helt konkrete og meget overførte betydninger, og de aktuelle felter i diagrammet – længde, krydsende bogstaver og tema – afgør, hvilken retning du bør vælge. At kende de hyppigste fortolkninger giver et solidt afsæt, før du begynder at afprøve bogstav-kombinationer.

• Mængde/antal: Fokus er på kvantitet – fx mængde, kvantum, massevis – og bruges ofte i udsagn som “en masse mennesker”.
• Menneskeflok: Her handler det om en vrimmel, skare, horde eller sværm af personer; klassiske ord i by- og kulturkryds, hvor menneskemylder er temaet.
• Bunke/klump: Tegner billedet af noget fysisk ophobet: bunke, klump, stabel, hob – praktisk ved ledetråde som “samlet på én plet”.
• Fysik (masse/materie): Nærmer sig naturvidenskaben med ord som kg, stof, materie eller volumen; ses tit i quiz- eller skolekryds.

Overvej derfor først konteksten: Peger andre ledetråde mod en naturfaglig vinkel, en byfest med menneskemylder, eller måske en rodet bogstak på gulvet? Når du har placeret “masse” i det rette betydnings-spor, snævrer feltets længde og de kendte bogstaver valgmulighederne markant ind – og du undgår at gå i ring mellem hob, kg og skare, der ellers alle er logiske bud.

Masse – 2–3 bogstaver (hurtige bud)

Når rudemønstret kun giver plads til to eller tre bogstaver, må man tænke i de helt korte koder. Her er det ofte enten en måleenhed fra fysikken eller et ultrakort synonym for “mængde”, der redder løsningen hjem på et splitsekund. De små ord er praktiske, fordi de næsten altid er entydige – og derfor let kan låses fast af blot ét eller to krydsende bogstaver.

Fysik- og vægtrelaterede enheder dukker hyppigt op i krydsord, især i de felter hvor ledetråden direkte nævner “masse (fork.)” eller lignende. De klassiske bud er:

1. kg – den internationale forkortelse for kilogram (2 bogstaver).
2. ton – 1 000 kg; bruges både som hel ord og i sammensætninger (3 bogstaver).
3. lod – gammel dansk vægtenhed på ca. 15 g; et nostalgisk men stadig flittigt brugt krydsordstrick (3 bogstaver).

I den mere billedlige ende finder vi korte ord, der beskriver “en masse” af noget – altså et stort antal eller en uoverskuelig bunke:

1. hob – en flok eller bunke af ting eller mennesker; kan også forekomme som “hobe”.
2. hav – et poetisk udtryk for et stort mylder, fx “et hav af blomster”.

Vælg mellem disse lynkorte bud ved at tjekke konteksten: Hvis andre nøgler i krydset taler om gram, vægt eller fysik, er “kg”, “ton” eller “lod” oplagte. Peger stemningen snarere mod folkemængder eller overflod (byfest, festival, udsalg), er “hob” eller “hav” som regel det rigtige skud. Et enkelt allerede kendt krydsbogstav vil ofte være nok til at skære feltet ned til én sikker løsning.

Masse – 4 bogstaver

Fire bogstaver giver ofte den perfekte balance mellem plads og præcision i krydsord, og når ledetråden lyder “masse”, er tre gengangere værd at have på rygraden: hobe, flok og stof. De dækker hver sin nuance – fra tingenes ophobning over menneskemylder til fysikkens materie – og kan derfor passe ind i både dagligdags og mere tekniske felter.

Har du bogstaver, der peger på en konkret bunke eller stak, er hobe (fx “en hobe breve”) et sikkert bud. Ledetråden kan lyde “bunke”, “klump”, “ansamling” eller måske “hob”. Krydsordssættere vælger ofte netop denne, fordi den rummer både et fysisk og et billedligt lag.

Når ruten går mod mennesker eller dyr, bør du overveje flok. Ordet matcher ledetråde som “skare”, “selskab”, “gruppe” eller “sværm”. Det optræder tit i bylivskryds, hvor temaet kan være gadearrangementer, koncertpublikum eller turister i mylder.

Pejer krydset derimod i naturvidenskabelig retning – fx hvis andre svar nævner “newton”, “energi” eller “volumen” – er stof favoritten. Her forstås masse i sin fysiske betydning som materie. Husk, at krydsskaber også kan lege med vendinger som “det rette stof”, så ordet kan glide ind selv i mere hverdagsagtige temaer.

Tip: Tjek endelser og vokaler. Har du -E som sidste bogstav? Gå efter hobe. Slutter ordet på -K? Så passer flok. Får du -F, er stof næsten givet. På den måde kan blot ét eller to krydsende felter hurtigt trimme valgmulighederne ned til den rette 4-bogstavsmasse.

Masse – 5 bogstaver

Fem bogstaver giver ofte krydsordskonstruktøren plads til et mere nuanceret synonym for masse. Her bevæger vi os fra menneskemylderet på Strøget til bunkerne af tøj på stoleryggen derhjemme – alt efter hvad ledetråden insinuerer. Nøglen er at lytte efter, om teksten taler om en mængde, en samling eller en folkemængde.

Hurtige fem-bogstavsløsninger kan skæres ned til følgende klassikere:

• SKARE – tæt flok af mennesker eller dyr.
• HORDE – ofte en stor, lidt uro­lig menneskeflok.
• BUNKE – stak eller klump af ting liggende oven på hinanden.
• KLUMP – en samlet klat stof; bruges både om mad og kemi.
• KLASe – gruppe af frugter eller perler hængt sammen.
• ANTAL – talangivelse frem for fysisk samling.

Holder du disse seks ord i baghovedet, dækkes de fleste “masse”-vinkler på fem bogstaver.

Når lede­tråden fokuserer på mennesker – “tilskuere”, “demonstranter” eller “festival­gængere” – peger svaret ofte på SKARE eller HORDE. Begge indikerer bevægelse og en vis uro, men skare kan også bruges neutralt om “en skare børn”, mens horde næsten altid bærer et dramatisk præg.

Er der derimod tale om noget, der ligger stationært, som “papir i stakken” eller “tøj i vaskekurven”, er BUNKE og KLUMP oplagte. Skal der hænge druer eller perler sammen, er KLASe den rigtige vej. Disse ord optræder især i hverdagstematiske krydsord, hvor ordlyden kan snyde: “Drue-masse” er sjældent most, men ofte klase.

Bliver lede­tråden mere abstrakt – “tal, men ikke ting” eller “hvor stor er mængden?” – så vælg ANTAL. Ordets spørgende karakter matcher spørgsmål som “Hvor mange?” Og husk kryds­ordets klassiske drilleri: Ligesom ordet matador kan henvise til både tv-serie og brætspil, kan “masse” både være fysik og folkemængde. Kig derfor på krydsende bogstaver: ender ordet på -AL, er antal næsten altid det sikre skud.

Masse – 6 bogstaver

Når du har seks tomme felter at lege med, bevæger ledetråden “masse” sig ofte væk fra de helt korte enheder og over i ord, der beskriver selve ophobningen – enten en levende bevægelse af mennesker eller dyr, eller en statisk samling af ting og stof. Her er det smart at spørge sig selv: Er der fart og liv i billedet, eller ligger noget bare i lag?

De fire mest populære seksbogstavs­løsninger er:

• sværm – dynamisk flok af insekter, mennesker eller idéer (“en sværm af fans”).
• tyngde – konkret vægt/masser i fysik, men også overført som alvor (“emnets tyngde”).
• klynge – tæt samlet gruppe; bruges om alt fra folk i metroen til vindruer på stilken.
• stabel – regelmæssig bunke, fx bøger eller mursten; en mere ordnet masse end “bunke”.

Bemærk de små nuanceforskelle: sværm signalerer bevægelse og kan derfor dukke op i bylivs­kryds om festivaler eller cykelkaos, mens klynge står roligere, næsten som “klase”. Tyngde er guld i natur­videnskabelige temaer – særligt hvis andre ledetråde nævner newton, kilo eller massefylde – men kan lige så vel være en metafor for mentalt pres. Og stabel peger hurtigt mod det håndgribelige: aviser, paller eller pandekager lagt oven på hinanden.

Et hurtig­trick: Kig efter de markante bogstaver æ, y og v. Dukker et æ op som tredje eller fjerde bogstav, er “sværm” og “stabel” oplagte. Ligger der et y tidligt i ordet, lander du næsten altid på “tyngde”. Og ender feltet på -ge, er “tyngde” (eller “mængde”, hvis du har syv felter) hjemme. Så er du hurtigt videre til næste ledetråd.

Masse – 7–8 bogstaver

Når krydsordet giver plads til 7-8 bogstaver, har du ofte ramt de mest anvendelige og fleksible synonymer for “masse”. De løser både naturvidenskabelige ledetråde og dem, der skildrer mylderet af mennesker i byen. En hurtig tommelfingerregel: handler opgaven om beregning eller mål, så tænk fysikord; drejer den sig om folkeliv eller trafik, så er det befolknings- eller mængdeord, der scorer.

• mængde – bredt synonym, rammer næsten altid plet når “antal” er i fokus.
• kvantum – latiniseret fysik-udtryk; godt hvis andre svar peger i retning af videnskab.
• volumen – passer til rumfang, lydstyrke eller generelt fylde.
• vrimmel – visuel fornemmelse af travl menneskeflok; perfekt i by- og festivaltemaer.
• materie – klassisk fysik-betegnelse for stof; kommer ofte sammen med “energi”.
• hobetal – humoristisk variant af “mange”, bruges tit i danske kryds.
• massevis – dagligdags udtryk, især når ledetråden har udråbstegn (“En hel masse!”).

Sammenlign konteksten: Ser du f.eks. “kg” eller “SI-enhed” i nabofelterne, taler det klart for volumen eller kvantum. Dukker der derimod hint som “gågade”, “festival” eller “rushhour” op, er vrimmel eller massevis ofte vejen frem. Brug også krydsbogstaverne aktivt: ord som kvantum og hobetal rummer sjældne bogstaver (q, h), som hurtigt låser feltet op.

Lange løsninger og sammensætninger

Når krydsordet tillader +9 bogstaver er vi ude i de sammensatte eller flerords-løsninger, hvor “masse” indgår enten som forled (massemedier) eller som hovedord (folkemængde). De lange svar dukker tit op i temakryds om byliv, events eller videnskab, fordi de giver krydsmageren mulighed for at lege med nuancer – fra menneskemylder på Strøget til rå beton i nybyggeriet.

Menneske- og turistvinklen giver ofte ledetråde som “stor flok”, “publikum i hobetal” eller “mylder på Rådhuspladsen”. Her er de mest gængse langord:

• Folkemængde – billedet af en tæt pakket plads eller koncert.
• Folkevrimmel – mere dynamisk, antyder bevægelse og støj.
• Befolkning – statistisk vinkel, fx “byens samlede masse”.
• Masseturisme – når feriegæsterne invaderer centrum i hobevis.

Den fysiske/tekniske betydning bruges i kryds, der kredser om byggeri, gør-det-selv eller kemi. Ledetråden kan lyde “betonklat”, “byggemateriale” eller blot “klæbrig masse”:

• Betonmasse
• Støbemasse
• Blandingsmasse

Overførte og mediale sammenhænge rammer især kultur- og samfundskryds. Kig efter stikord som “pressen”, “kollektiv kommunikation” eller “masseforbrug”:

• Massemedier – tv, aviser og sociale platforme under ét.
• Masseproduktion – industriprodukter i enorme oplag.
• Massemail (eng. lån) – e-post sendt i bunker.

Hurtigt overblik over de mest populære lange løsninger:

Skel mellem betydninger: fysik, flok eller bunke?

Før du begynder at gætte, så stil dig selv det enkle spørgsmål: Hvad taler den omkringliggende ledetekst egentlig om? Krydsord – især i ugeblade og aviser – er fulde af tematiske småspor. Hvis to nabohorisontale felter allerede er “atom” og “energi”, er det sjældent, at svaret på “masse” bliver vrimmel. Omvendt kan en opsætning med “tivoli”, “øltelt” og “kø” næsten kun pege på menneskemylder.

Naturvidenskabelig kontekst afsløres ofte af ord som “tyngde”, “vægt”, “SI-enhed”, “Newton” eller “Higgs”. I sådanne felter er løsningerne typisk kg, stof, masse (som i materie) eller kvantum. Læg mærke til, at mange krydsordskonstruktører elsker forkortelser; er felterne blot to eller tre ruder, er kg eller ton næsten for oplagte til at blive overset.

Peget noget i krydset på mennesker i flok – som “demonstration”, “publikum”, “festival” eller “trafikkaos” – så tænk i skare, vrimmel, horde, mængde eller det mere poetiske sværm. Disse ord fylder typisk 5-8 bogstaver og passer godt i kultur- og bylivstemaer, hvor “masse” næsten altid er overført som folkemængde.

Hvis ledetråde snarere nævner ting, der hober sig op – “papir”, “vasketøj”, “skrot”, “kasser” – så er bunke-betydningen i spil: bunke, klump, hobe, stabel, klynge. Disse ord optræder tit side om side med huslige eller logistiske stikord og fungerer som et klart signal om, at vi ikke leder efter hverken fysik eller menneskemasser.

Hurtig sorteringsliste til at indsnævre betydning:

• Tidligere eller nærliggende fysikord? → vælg kg, stof, tyngde, kvantum.
• Referencer til publikum, events eller byliv? → tænk skare, vrimmel, horde.
• Stikord om samling af genstande? → prøv bunke, klump, stabel.
• Meget korte felter (2-3 bogstaver)? → kig først på enheder som kg eller ton.
• Flere mulige læsninger? → test endelserne (-e, -en, -et) mod de krydsende ord for at se, hvilken betydning der passer bedst.

Krydsordstricks: mønstre, bøjningsformer og æ/ø/å

Når du sidder med kun få krydsbogstaver, så start med at teste de klassiske slutninger -e, -en, -et. Finder du for eksempel _a_s_e, kan “mængde” hurtigt blive til masse, men passer endelsen ikke, så prøv massen eller masset. Samme trick virker med synonymer som hob → hobe, flok → flokken osv. Ved systematisk at skifte endelsen får du testet tre-fire bud på én gang.

Hold også øje med de danske specialbogstaver æ, ø og å, som ofte skaber låste mønstre i diagrammet. Ser du f.eks. _Æ_NG_E, er mængde næsten den eneste mulighed. Andre masserelaterede ord med specialtegn er sværm, vrimmel og klynge. Tjek derfor altid, om det er et æ og ikke et a/e, der mangler – det kan spare dig for mange gætterier.

Nogle gange gemmer løsningen sig i en frasal eller bøjningsform, fx “i massevis”. Ledetråden kan lyde “meget af det hele (8)” – her er svaret massevis. På samme måde kan ord som folkemasse, betonmasse eller hobetal dukke op, hvis felterne er længere. Overvej derfor både grundform, sammensætning og udtryk, især når resten af krydset har et tema (byliv, byggeplads, festival).

Er feltet helt kort – to til tre bogstaver – bør du i stedet skele til fysiske enheder og forkortelser. Brug listen nedenfor som tjekliste, når du mangler hurtige bud:

1. kg (2) – kilogram, typisk i fysik- eller madkryds.
2. t eller ton (1/3) – større masseangivelse.
3. g (1) – gram, ofte parret med præfix i andre felter.
4. lod (3) – gammel dansk vægtenhed, poppet op i traditionelle kryds.
5. mol (3) – kemisk stofmængde, hvis temaet er naturvidenskab.

Med disse tricks kombineret – endelser, specialbogstaver, alternative fraser og korte forkortelser – har du et sikkert værktøjssæt til at knække næsten enhver “masse”-nød i dit næste krydsord.