Hvordan fungerer dagpenge i Danmark for nyuddannede?

Endelig færdig! Eksamensbeviset er i hånden, studiebøgerne støver langsomt til på reolen, og fremtiden kalder. Men sammen med drømmen om det første “rigtige” job opstår et helt naturligt spørgsmål: Hvordan betaler jeg egentlig huslejen, mens jeg leder efter jobbet?

For tusindvis af nyuddannede i Danmark er svaret dagpenge som dimittend. Det lyder umiddelbart enkelt, men bag ordet gemmer der sig en jungle af regler om A-kasser, frister, satser og pligter, som kan være svær at navigere i - især når hovedet stadig summer af karakterer, bachelorprojekter og specialer.

I denne guide på Urban Blog | Byliv, nyheder og oplevelser i Danmark piller vi alt det komplicerede fra hinanden, så du kan få et klart overblik og undgå de klassiske faldgruber. Vi ser på:

• Hvad dagpenge for dimittender egentlig er - og hvornår du har ret til dem.
• Hvorfor timing er afgørende, når du melder dig ind i en A-kasse.
• Hvilken sats du får udbetalt, og hvor længe pengene varer.
• Den konkrete trin for trin-plan fra sidste eksamen til første udbetaling.
• De vigtigste krav og de mest udbredte fejl, der kan koste dig dyrt.

Uanset om du står med en kandidatgrad, et svendebrev eller en professionsbachelor, vil denne artikel klæde dig på til at komme sikkert gennem det administrative virvar og fokusere på det, der virkelig betyder noget: at starte dit arbejdsliv på den bedst mulige måde.

Hvad er dagpenge for nyuddannede (dimittender)?

Dagpenge for nyuddannede - også kaldet dimittenddagpenge - er en økonomisk ydelse, der skal give en glidende overgang fra studie til arbejdsmarked. Ordningen gælder for personer, der har afsluttet en SU-berettiget heltidsuddannelse eller en erhvervsuddannelse, og som melder sig ledige. For at få dimittenddagpenge skal du være medlem af en a-kasse, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og opfylde visse frister (dem vender vi tilbage til i næste afsnit). Ydelsen er tænkt som en midlertidig indkomst, mens du søger dit første job efter studiet.

Følgende uddannelser giver typisk adgang til dimittendstatus:
• Bachelor- og kandidatuddannelser på universiteterne
• Professionsbachelorer (fx lærer, sygeplejerske, ingeniør)
• Erhvervsakademiuddannelser (AP Degree) og akademiske overbygninger (Top-up)
• Erhvervsuddannelser (EUD) af mindst 18 måneders varighed
• Andre SU-berettigede heltidsstudier, herunder visse private eller udenlandske uddannelser, hvis de er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Uddannelsen skal være gennemført og bestået, og du skal kunne dokumentere det med eksamensbevis eller midlertidig forhåndsgodkendelse, før a-kassen udbetaler ydelsen.

Dimittendreglerne adskiller sig væsentligt fra de almindelige dagpengeregler, der gælder for personer med erhvervserfaring:
1) Indkomstkrav erstattes af uddannelseskrav: Hvor almindelige dagpengemodtagere skal have haft mindst 1.924 løntimer inden for de seneste tre år, skal dimittender blot have afsluttet en godkendt uddannelse.
2) Satsniveau: Dimittenddagpenge udbetales til en lavere sats (71,5 % af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere; 82 % for forsørgere), mens fuldt satsniveau forudsætter tidligere arbejdsindkomst.
3) Kortere dagpengeperiode: Dimittender har som udgangspunkt ret til dagpenge i 12 måneder (mod 24 måneder for ordinære ledige).
4) Strammere rådighedskrav: Du skal kunne påtage dig fuldtidsarbejde med en dags varsel og dokumentere aktiv jobsøgning fra dag ét, da der ikke findes opsigelsesvarsel fra et studie.

Sammenfattende er dimittenddagpenge en særskilt broordning, der hurtigt bringer nyuddannede ind i dagpengesystemet uden et forudgående arbejdsindkomstkrav, men mod en lavere sats og en kortere varighed. Kender du dine frister, melder dig ind i en a-kasse i tide og lever op til rådighedskravene, kan ordningen give dig økonomisk tryghed, mens du tager de første skridt ind på arbejdsmarkedet.

Medlemskab af A-kasse og vigtige frister

Det bedste tidspunkt at melde sig ind i en A-kasse er, mens du stadig studerer. Meld dig senest 12 måneder før afslutningen af din SU-berettigede heltidsuddannelse eller erhvervsuddannelse, så optjenes anciennitet til medlemsskabet gratis (de fleste A-kasser tilbyder nemlig kontingentfritagelse for studerende). Du melder dig ind online via A-kassens selvbetjening: udfyld ansøgningsskemaet, upload dokumentation for indskrivning på uddannelsen og bekræft din digital signatur. Er du allerede tæt på sidste eksamen, kan du stadig melde dig ind, men først fra betalende dag - og uden gratis anciennitet. Sørg desuden tidligt for at vælge fuldtids- eller deltidsforsikring: fuldtidsforsikrede får højere dagpengesats, men skal kunne påtage sig arbejde op til 37 timer om ugen, mens deltidsforsikrede kun skal stå til rådighed for 30 timer og får en lavere sats og kortere dagpengeret.

Efter du er blevet færdiguddannet, løber fristerne hurtigt:

• Indmeldt som studerende? Bekræft dimittendstatus til A-kassen senest 14 dage efter sidste eksamen.
• Ikke medlem i forvejen? Bliv medlem senest 14 dage efter afslutningen - ellers mister du retten til dagpenge de første 30 dage.
• Du kan først få udbetalt dagpenge tidligst dagen efter uddannelsen er dokumenteret afsluttet, og efter karens.

Overser du en frist, kan det koste dyrt. Manglende bekræftelse eller for sen indmeldelse betyder, at du tidligst kan få dagpenge én måned efter du melder dig ind, og du mister samtidig den gratis anciennitet, du kunne have optjent under studiet. Har du valgt deltidsforsikring, men får fuldtidsjob, skal du opgradere til fuldtid før første arbejdsdag - ellers risikerer du modregning og bøder. Omvendt kan nedgradering til deltidsforsikring først ske efter 6 måneder som medlem. Husk også: Skifter du A-kasse, må der højst gå 4 uger mellem medlemskabene, ellers nulstilles optjent ret. Sæt derfor påmindelser i kalenderen, hold øje med din e-Boks og kontakt straks A-kassen, hvis du er i tvivl - det er billigere at spørge end at skulle undvære indkomst i en hel måned.

Sats, varighed og økonomi som dimittend

Satserne for dimittender reguleres årligt af staten og afhænger af både alder og om du har forsørgerpligt over for et barn. I 2024 ser beløbene således ud:

Udbetalingsfrekvens og skat: A-kassen udbetaler dagpenge månedsvis bagud, typisk omkring den sidste bankdag. Du får kun udbetalt for de dage, hvor du står til rådighed (maks. 160,33 timer pr. måned). Beløbet er A-indkomst på dit skattekort, så både AM-bidrag (8 %) og A-skat fratrækkes automatisk, før pengene lander på din NemKonto. Har du fradrag (fx befordring eller fagforeningskontingent), skal de registreres i TastSelv for at hæve din nettoudbetaling.

Hvor længe kan du få dagpenge? Som dimittend har du 12 måneder på den lavere sats. Perioden tælles i faktiske dagpengetimer (maks. 3.848 timer). Får du arbejde i mindst 3 måneder (fuldtid) eller 480 løntimer, kan du genoptjene ret til en ny to-årig dagpengeperiode på den højere sats. Bemærk, at dimittendperioden stoppes midlertidigt ved barsel, sygdom over 14 dage eller orlov, men fortsætter ellers uanset ferier og helligdage, så planlæg dine “tomme” måneder strategisk.

Deltidsarbejde og supplerende dagpenge: Tager du et bijob, fratrækkes arbejdstimer time for time i din udbetaling, og du kan maksimalt få supplerende dagpenge i 30 uger inden for den samlede dagpengeperiode.

• Arbejdsgiver skal som hovedregel underskrive en frigørelsesattest, så du kan opsige jobbet med dags varsel uden at miste dagpengeretten.
• Arbejder du 20 timer på en måned, udbetaler A-kassen dagpenge for 140,33 timer.
• Overskrider du 145,53 arbejdstimer på en måned, mister du dagpenge for hele måneden.

Trin for trin: Sådan søger du dagpenge som nyuddannet

1. Lige efter sidste eksamen: Så snart du har haft din sidste prøvedag, kan du forberede din dagpengeansøgning. Melder du dig ind i en A-kasse senest 14 dage efter den officielle slutdato på dit studie, bevarer du retten til dagpenge fra første ledighedsdag. På selve første ledige hverdag skal du logge ind på Jobnet.dk og vælge “meld dig ledig”. Systemet registrerer tidspunktet ned til minuttet, så gør det gerne om morgenen for at undgå at miste en dagpenge­dag. Når din registrering er gennemført, får A-kassen automatisk besked om, at du er arbejdssøgende.

2. CV og “Min Plan” på Jobnet: Inden for 14 dage efter din ledigmelding skal du udfylde et opdateret CV i Jobnet. Brug feltet “nøgleord” til at beskrive typiske stillingsbetegnelser, da A-kassen anvender det til at matche dig med jobforslag. Samme frist gælder “Min Plan”, hvor du skriver, hvilke brancher og geografiske områder du søger i, samt hvor mange ansøgninger du vil sende pr. uge. Mangler du blot én af disse to elementer, kan du blive registreret som ikke-rådig og miste dagpengene, indtil det er rettet.

3. Ansøgning hos A-kassen: Log ind på din A-kasses selvbetjening og vælg formularen “Ansøg om dagpenge som dimittend”. Upload eksamensbevis eller udtalelse om bestået fra universitet/uddannelsessted, samt eventuel arbejdsgivererklæring, hvis du har haft studiejob. Ved samme lejlighed vælger du fuldtids- eller deltidsforsikring (betydning for sats) og bekræfter, at du står til rådighed i Danmark. A-kassen kvitterer typisk inden for 1-3 hverdage; mangler der dokumentation, får du en to-ugers frist til at supplere, ellers ryger ansøgningsdatoen.

4. Klar til udbetaling: Sørg for, at din NemKonto er aktiv, og at SKAT har et korrekt hovedkort til A-kassen - ellers trækkes der 55 % i skat. Hver måned (eller hver 14. dag hos enkelte A-kasser) får du et link til dagpengekortet; her skal du angive timer med arbejde, sygdom, ferie m.m. Kortet åbner typisk den sidste uge i måneden og skal være indsendt senest på måneds­skiftet for at sikre udbetaling den sidste bankdag eller første hverdag i måneden efter. Første gang kan der gå 3-4 uger fra ledigmelding til penge på kontoen, men følger du ovenstående trin uden forsinkelser, minimerer du ventetiden.

Krav, pligter og typiske faldgruber

Rådighedskravet betyder, at du som dimittend skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet fra første ledighedsdag: du skal kunne tage et fuldtidsjob med én dags varsel, have et jobnet.dk-CV der er offentligt, opdateret og godkendt af A-kassen, samt sende ansøgninger hver uge. A-kasserne anbefaler typisk mindst 2-3 målrettede ansøgninger om ugen, men du kan blive bedt om at dokumentere flere, hvis dit fagområde eller konjunkturerne kræver det. Mangler du ansøgninger, har du ikke et fyldestgørende CV, eller undlader du at besvare henvendelser fra jobcenteret, kan du blive erklæret ikke-rådig og miste dagpenge for den periode.

Når du er på dagpenge, vil du løbende blive indkaldt til møder hos både A-kassen og jobcenteret. De første seks måneder skal du som minimum til 7 samtaler - derfra hver tredje måned - og du skal selv booke størstedelen af møderne via Jobnet. Til samtalerne drøfter I dine ansøgninger, jobmål og eventuelle aktiveringstilbud (praktik, løntilskud, korte kurser). Siger du nej til et rimeligt tilbud, eller møder du ikke op uden gyldig grund, risikerer du karantæne på 3 uger. Husk også, at du som dimittend kan blive omfattet af 37 timers pligtaktivering efter 6 måneders ledighed - det tæller stadig som fuld rådighed, og du skal fortsat søge ordinært arbejde ved siden af.

Der gælder særlige regler for ferie, sygdom, studie/kurser og ophold i udlandet: Du må først holde ferie efter ét måneds ledighed (med mindre du har optjente feriepenge), og du skal melde ferie på Jobnet senest 14 dage før. Bliver du syg, skal du melde det på første sygdomsdag både til A-kassen og jobcenteret samt via NemRefusion; så slipper du for rådighedspligten, men får sygedagpenge i stedet. Alle deltids- eller heltidsstudier over 20 timer om ugen skal godkendes af A-kassen, ellers mister du dagpengeretten. Endelig gælder, at udrejse fra Danmark - også weekendture - kræver forudgående registrering som ferie; er du i udlandet uden fritagelse, bortfalder retten til dagpenge og ugerne tæller ikke med i dagpengeperioden.

Typiske faldgruber er glemte frister (for sent dagpengekort, for sen feriemelding), mangelfuldt CV (ingen nøgleord, ikke offentligt) og bijob uden frigørelsesattest, hvilket kan udløse tilbagebetalingskrav. Sørg derfor for: 1) at sætte kalenderalarmer for alle deadlines; 2) at få A-kassen til at kvalitetstjekke CV og ansøgninger; 3) altid at få en frigørelsesattest fra arbejdsgiver, når du arbejder under 30 timer om ugen, så du stadig anses som fuldt til rådighed. Brug desuden A-kassens webinarer og sparring - de tæller som jobsøgningsaktivitet og hjælper dig med at undgå sanktioner, så du kan fokusere på hurtigt at skifte “dimittend” ud med “nyansat”.