Digt Krydsord Betydning

Kaffekoppen damper, avisen ligger slået op på bagsiden, og så sker det: Du mangler én eneste løsning i krydsordet. Ledetråden er kort og kryptisk – blot ordet “digt” – og feltet stirrer tilbage med blanke ruder. Skal der stå ode, poesi eller noget helt tredje?

Hvis du kender den sitrende blanding af hygge og hovedbrud, så er du landet det helt rigtige sted. På Urban Blog guider vi dig som altid gennem bylivets små og store oplevelser, og i dag zoomer vi ind på krydsordets poesi. I denne artikel dissekerer vi alle de mulige svar på ledetråden “digt” – fra de ultrakorte trebogstavsløsninger til de lange sammensatte ord, der snor sig som verselinjer over ruden.

Uanset om du er en garvet krydsordsnørd, eller du blot vil imponere sidemanden i S-toget, får du her en lynhurtig genvej til at knække koden. Vi dykker ned i genrer, stavemuligheder og skjulte betydninger, så du fremover kan sætte dine bogstaver med selvsikker hånd – og måske endda lære et nyt poetisk begreb eller to undervejs.

Så spænd sprogmusklerne, læn dig tilbage, og lad os sammen finde det helt rigtige ord, når feltet blot siger: “DIGT”.

Kort og godt: digt-svar på 3–4 bogstaver

Har krydsordet kun tre eller fire felter til “digt”, gælder det om straks at tænke i de helt korte poesibegreber. Her er det som regel de klassiske former – eller bare selve ordet for rim – der dukker op. Korte løsninger giver ofte point for hurtighed snarere end finurlighed, men der er stadig plads til at aflæse ledetekstens tone: nævnes “oldtid”, kunne svaret være ode; står der “fortælling på vers”, kan epos nemt være svaret.

Læg mærke til, at “digt” i en mere overført betydning – som i “det er da det rene fup” – også kan give ultrakorte svar på tre-fire bogstaver (fup, løgn). Tjek derfor altid om ledeteksten antyder “opspind” eller “påfund” i stedet for poesi; de få felter er de samme, men betydningen helt anderledes.

Digt krydsord – 5 bogstaver

Når feltet i krydsordet kalder på 5 bogstaver, er der som regel tale om de mest gængse betegnelser for et digt eller en digtform. Det første trin er derfor altid at overveje, om ledeteksten ganske enkelt henviser til “et digt” i bred, neutral forstand eller nævner en mere snæver genre.

De to mest oplagte og derfor hyppigst anvendte svar er:

1. POESI – bredt synonym for digt-kunst.
2. LYRIK – næsten identisk betydning, men vælges ofte, hvis ledeteksten betoner lyrisk tone eller følelse.

Hold øje med bogstavplacering: er tredje bogstav et e, trækker det mod poesi; er fjerde bogstav et i, peger det tit på lyrik.

Ledetråde som “klassisk sonetform” eller “japansk kortdigt” sender dig i retning af mere specifikke former:

1. SONET – markeret ved ord som Shakespeare, 14 linjer eller italiensk form.
2. HAIKU – typisk koblet til 5-7-5 stavelser, natur- eller årstidsbilleder.

Begge er sikre femteklassere, men de dukker kun op, hvis krydset antyder struktur eller oprindelse.

Når ledeteksten signalerer religiøs eller sørgmodig tone, overvej disse kandidater:

1. SALME – fremhæves ofte med ord som kirkelig, lovsang eller Luther.
2. ELEGI – typisk ledsaget af sorg, klage, mindedigt eller begravelse.

Krydserne hjælper her: salme starter med SA-, mens elegi slutter på ‑GI – to ret sjældne konsonantkombinationer, som hurtigt kan be- eller afkræfter valget.

Endelig er der den overførte betydning, hvor “digt” betyder opspind. Her ses sjældnere, men stadig mulige fembogstavsløsninger som FABEL (lærerigt opdigt), PÅHIT (opfundet ting) eller BLUFF (svindel, bedrag). Er ledeteksten spøgefuld, eller nævner den ord som “fri fantasi” eller “løgn i rim”, kan det være værd at teste disse muligheder i stedet for de lyriske varianter.

Mellemlange bud: 6–7 bogstaver

Har du et felt på 6-7 bogstaver, peger det som regel på en lidt mere detaljeret betegnelse end de helt korte svar. Her går vi fra det generelle digt til ord, der afspejler form, indhold eller tone – f.eks. et enkelt afsnit (strofe) eller en stilart med bid (satire). Brug de allerede kendte krydsbogstaver til hurtigt at sortere i mulighederne nedenfor:

Ledetråde kan drille: “Sørgedigt på seks bogstaver” er næsten altid elegie, mens “Spidst kortdigt” peger på epigram. Husk også dobbeltbetydninger: ballade kan være både en folkevise og “ballade i gaden”, så toneangivende ord som vise eller fortælling er afgørende. Og støder du på vendinger som “rent digt” i ledeteksten, kan svaret faktisk være satire – en antydning af, at noget er opdigtet eller overdrevet.

Taktisk set er vokalerne en god rettesnor: strofe har kun én vokaltype, mens elegie skiller sig ud med hele tre forskellige vokaler. Notér også endelserne ‑ie og ‑am; de forekommer sjældent andre steder i digt-kategorien og kan derfor låse ordet hurtigt. Kombinér disse fingerpeg med krydsfelternes konsonanter, så finder du den rette mellemlange løsning uden at digte mere end højst nødvendigt.

Lange løsninger: 8+ bogstaver og sammensætninger

Når felterne kræver otte eller flere bogstaver, er vi ofte ude i mere specificerede digtformer eller sammensatte ord. Ledetråden afslører som regel enten formen (fx “humoristisk, fem vers” → limerick) eller indholdet (“klagesang” → sørgedigt). Vær derfor ekstra opmærksom på ord som rytmisk, pastoral, fortællende eller parodisk – de peger alle mod bestemte lange løsninger.

• Limerick (8) – femlinjet, ofte spøgefuldt og med omkvæd på 1. og 2. vers.
• Versroman (9) – narrativ helhed på vers; ses ved ledetråde som “roman på rim”.
• Sørgedigt (9) – sørgmodigt, elegisk; kan også stå som “mindeskrift”.
• Hyrdedigt (10) – pastoral idyl; kig efter ord som “shepherd” eller “arkadisk”.
• Nonsensdigt (10) – absurde rim og ordspil; fælder især når der står “gøgleri” el.lign.

• Hyldestdigt (12) – rosende; “æres-”, “tribute-” eller “panegyrisk” er sikre indikatorer.
• Kærlighedsdigt (14) – romantisk tema; kan dukke op under både “amor” og “valentinsvers”.

Husk også overført betydning: Står der fx “Det rene digt!” i en spøgefuld tone, kan svaret lige så vel være nonsens eller opspind som selve ordet nonsensdigt. Kryds tjek bogstavmønsteret – ni bogstaver? så nonsensdigt; tre? måske fup. På samme måde kan en ledetråd som “Matador” pege på både tv-serie, brætspil, tyrefægter – eller i sjældne tilfælde et “kapitalsangepos” i ti vers! Brug derfor krydsene aktivt og test sammensætninger: virker vers-, -digt eller -roman?

Sidste tip: lange løsninger har ofte enten en stum d (sørgedigt) eller et sammensat aa/ae (kaerlighedsdigt i æ-løs skrift). Skriv altid varianten præcis som rutinerede danske krydsordskonstruktører forventer – ellers låser resten af gitteret sig fast som en dårlig versroman.

I overført betydning: når ‘digt’ betyder løgn eller opspind

Husk, at ordet ”digt” i krydsord ikke altid handler om vers og metrik. I ledetekster som ”rent digt”, ”det pureste digt” eller ”digt og latin” betyder det snarere løgn, opdigtning eller fri fantasi. Ledetråden spiller altså på sprogets dobbelte betydning – ligesom ”matador” både kan være tyrefægter, tv-serie og brætspil.

Når feltet antyder fup, fantasi eller overdrivelse, er det tid til at tænke i andre baner end poesi. Krydsordskonstruktører vælger ofte korte, kontante ord, men længere varianter dukker også op, især i søndagskrydser og temakrydser:

Læs altid tonen i ledeteksten: Er den spøgefuld (“Det rene XX”), nøgtern (“Usand historie”) eller måske vred (“Rent udsagt XX!”)? Kombinér stemningen med feltets bogstavmønster og længde, og du rammer ofte plet på første gæt – om det så er et kort ”fup” eller en lang ”røverhistorie”.

Lad ledeteksten guide dig: genre, epoke og tone

Ledeteksten er dit bedste kompas: står der oldtidsdigt er svaret næsten altid EPOS, mens et hyldestdigt peger på den klassiske ODE. Formuleringer som kortdigt eller japansk digt giver lynhurtigt HAIKU, og hvis tonen beskrives som sørgmodig eller klagende, er ELEG(I) kandidaten. Kommer der derimod et hint om noget spøgefuldt, satirisk eller fyndigt, så tænk EPIGRAM; og får du ord som folkeligt, fortællende eller middelalderligt, er det typisk BALLADE.

Husk også, at “digt” i ledeteksten kan være brugt i overført betydning. Står der fx “rent digt” eller “det er jo bare digt!”, leder krydsordet sjældent efter et poetisk værk, men efter ord som FUP, LØGN eller OPSPIND. Prøv derfor altid først at opdage om ledeteksten taler om genre, epoke eller tone – eller om den i virkeligheden antyder noget opdigtet snarere end litterært.

Tjek stavning og former: æ/ø/å, flertal og bestemte endelser

Krydsordsspalter elsker at droppe de tre danske specialtegn. Derfor bliver æ, ø og å til AE, OE og AA, og det kan forvandle ellers velkendte ord. Se f.eks. denne mini­oversigt, som hurtigt kan redde dig, når der mangler et bogstav i netmaskerne:

Husk også, at å i ældre opsætninger nogle gange bliver til AA, så sørgedigt kan ende som soergerdigt afhængigt af bladets typografi.

Næste faldgrube er alternative stavemåder. Det klassiske eksempel er elegi vs. elegie; begge dækker et sørgedigt, men antallet af bogstaver skifter fra 5 til 6. Andre gengangere er poesi/poésie eller satire/satyr (sidstnævnte dog i helt anden betydning). Ledeteksten afgør tit valg af variant – “klassisk sørgedigt” kalder ofte på elegi, mens “sørgedigt (6)” peger mod elegie. Og husk: I overført betydning kan digt ligne løgn, opspind eller skrøne – tjek derfor altid om ledetråden spiller på sandhed vs. fantasi, ligesom ordet “matador” både kan være tyrefægter, tv-serie og brætspil.

Derudover gælder de sædvanlige bøjninger: ental, flertal og bestemt form. Krydsord kan være drilske og gemme løsningen i en “skjult” endelse. Brug krydsene aktivt:

1. strofe → strofer → strofen
2. sonet → sonetter → sonetten
3. vers → versene (bemærk at ental og flertal kan være identiske)

Er du i tvivl, så se på de omgivende ord; et “dette” eller “disse” i ledeteksten afslører ofte tallet.

Endelig dukker lånord og hybrider op. Limerick, epigram, sonnet og haiku skrives som regel uændret, mens længere sammensætninger kan variere: limerickdigt vs. limerick-digt. Tendensen er at fjerne bindestregen og bruge ren sammenskrivning i krydsord for at spare en kolonne. Tænk også på engelske/fremmede stavemønstre – ballad, ode og epic kan snige sig ind i tematiske puslerier. Vægt krydsenes bogstaver, og vær ikke bange for at prøve en importeret stavemåde, hvis intet dansk synes at passe.

Krydsordsteknik i praksis: bogstavmønstre, kryds og udelukkelse

Begynd med at indtaste de mest sandsynlige vokaler i feltet – især a, e, o – og se om en klassisk slutning som -e, -en eller -et passer. I et seksbogstavsfelt hvor du har _ _ O _ E, er strofe det oplagte gæt; i et firebogstavsfelt der ender på ­-E, kan både ode og vise testes. Vokalerne skaber hurtigt et skelet, som gør det lettere at udelukke ukorrekte konsonanter.

Når de første kryds kommer på plads, så lås de svære konsonanter fast og afprøv alternative staveformer eller synonymer. Brug en mental check-liste som:

• -KV- kan blive til -QU- (f.eks. kvad vs. quad i engelske låneledetråde).
• Æ/Ø/Å udskiftes til AE/OE/AA (æresdigt → aeresdigt).
• Ental eller bestemt form? strofe, strofen – prøv begge.
• Synonymer: vers/kvad/ode, løgn/fup/skrøne.

Læs til sidst ledeteksten som et mini-tema: Er der nævnt rim, rytme, humor eller følelser? Sådan guides du til rette genre – ”spottende kortdigt” peger mod epigram, mens ”klagesang” næsten råber elegi. Husk også dobbelttydigheden: en ledetråd som ”rent digt!” kan handle om løgn lige så vel som om poesi. På samme måde kan matador i et andet krydsord både være tyrefægter, tv-serie eller brætspil – konteksten og bogstavmønsteret viser vejen.