Røre Krydsord svar

Blev du også sat “i røre”, da du ramte ledetråden “Røre” i weekendens krydsord? Ordets dobbelt- og trippelbetydninger kan få selv garvede hobbykryptologer til at ryste blyanten – for taler vi om at omrøre sovsen, at berøre et emne, eller om den storm i et glas vand, vi på dansk kalder “en røre”?

Netop fordi røre kan danse mellem køkkenbord, følelser og offentligt postyr, er det et af de mest drilske krydsordsord overhovedet. I denne guide dykker vi ned i de bedste løsninger – fra 2 til 12 bogstaver – så du kan krydse feltet af med selvsikker hånd. Vi serverer også genveje til sammensatte svar, bøjningsfælder og smarte tjek-listen, der sikrer, at du fanger alle nuancerne.

Så snup en kop kaffe, spids blyanten (eller tænd appen), og lad os røre rundt i bogstavgryden sammen – svaret er lige om hjørnet!

Hvad dækker “røre”? Betydninger og nuancer

Røre hører til de danske ord, der kan skifte karakter alt efter, hvor de optræder. I køkkenet dækker det det håndgribelige at omrøre eller blande en dej; i mere sanselig forstand betyder det at berøre – fysisk med en finger eller følelsesmæssigt med et godt argument; og i avisspalterne bliver det til en røre, altså uro eller postyr i offentligheden.

Den samme ledetekst “røre” kan derfor pege i vidt forskellige retninger. Kig efter:

• Køkken-action: ord som “pisk”, “ælt”, “omrør” – ofte imperativ og 3-4 bogstaver.
• Kontakt & følelser: “røre ved”, “berøre”, “rørt” – tit 5-7 bogstaver og med præfikset be-.
• Tumult: “uro”, “ståhej”, “opstandelse” – substantiver der beskriver larmen omkring en sag.

Det hele afhænger af konteksten i krydsordet – præcis som ordet “matador” kan henvise til en tyrefægter, den ikoniske DR-serie eller brætspillet. Kig derfor på krydsende bogstaver, tema og ordklasse før du beslutter, hvilken røre du egentlig har fat i.

Røre krydsord 2–4 bogstaver: de helt korte

De helt korte svar er guld værd i et krydsord, fordi de hurtigt låser hjørner og kanter. Når ledeteksten blot siger “røre”, skal du først afgøre om der menes handlingen at røre rundt, selve uroen – “en røre” – eller et kort imperativ som befaling i en opskrift. Herunder får du de mest brugte 2- til 4-bogstavsløsninger, så du kan tjekke dem mod dine kryds og allerede udfyldte felter.

Bemærk de danske specialbogstaver: æ, ø, å kan være nøglen, hvis dine lodrette ord giver et sjældent vokalmønster. Husk også, at imperativformen ofte står uden endelse (rør, ælt, pisk), mens substantiver på tre bogstaver ofte slutter på vokal (uro). Kig derfor både på ordklassen, krydsbogstaverne og eventuelle kokkehints i ledeteksten, før du sætter din endelige – og korte – løsning ind.

Røre krydsord 5 bogstaver: populære midterløsninger

Fem bogstaver er den gyldne middelvej i de fleste danske krydsord: lange nok til at skabe et tydeligt mønster, men korte nok til hurtigt at kunne låses af et par kryds. Når ledeteksten siger “røre”, kan løsningen både henvise til den konkrete bevægelse i en gryde og til den uro eller følelsesmæssige påvirkning, vi skaber, når vi “rører” nogen – præcis som ordet “matador” kan skifte mellem tyrefægter, tv-serie og brætspil alt efter konteksten.

I køkkenet finder vi de klassiske fembogstavs-verber, der beskriver selve håndbevægelserne: at røre, piske, ryste eller blande ingredienser. De figurerer ofte i nutid (rører), imperativ (bland) eller som grundform (piske, ryste). Tabellen herunder samler de mest populære svar med et hurtigt hint til deres dobbelte betydning:

Bemærk hvordan disse ord glider sømløst fra det konkrete til det abstrakte: man kan ryste en flaske og ryste en hel forsamling; man kan piske flødeskum og piske en debat op. Netop den fleksibilitet gør dem til krydsords-favoritter, fordi de kan passe på flere slags ledetekster – både “røre i gryden” og “skabe røre”.

Tip til løsningen: Kontrollér altid endebogstaverne, især når æ, ø eller å kan optræde – RØRER og RYSTE deler samme konsonantmønster, men vokalen afgør svaret. Og husk tempus: “Hvem rørte dejen i går?” (6 bogstaver) er ikke det samme som “Hvad rører vi i dag?” (5). Med de fire ord i baghovedet er du godt på vej til at udfylde de fleste femfelts-huller, der handler om røre.

Røre krydsord 6 bogstaver: fra køkken til følelser

Når krydsordeforfatteren efterlyser en seksbogstavs løsning til ledetråden røre, kan betydningen spænde fra det helt lavpraktiske i køkkenet til de mere følelsesladede eller kaotiske situationer. De seks bogstaver giver plads til udspecificering, men er stadig korte nok til at være hyppige i danske krydsord.

I den kulinariske ende møder vi især blande og omrøre. Begge beskriver selve handlingen med skeen – men hvor blande samler flere ingredienser, hentyder omrøre ofte til at holde gryden i bevægelse, så intet brænder fast. Får du en vinkel om “kage”, “sovs” eller “grød”, er det næsten altid disse køkkenverber du skal sigte efter.

I den mere følsomme eller metaforiske sfære dukker berøre op. Ordet kan dække både et let fysisk touch og den følelsesmæssige effekt, hvor noget “rører” dig. Finder du ledetråde som “påtvinge følelse”, “gøre indtryk” eller “touch”, er berøre ofte nøglen.

Skifter krydsordet gear til uro og støj, ligger tumult eller ståhej lige til højrebenet. De passer til vinkler som “opstandelse”, “larm” eller “ballade” – alt sammen noget, der skaber røre i gaden. Tjek altid krydsene: vokalerne u-u i tumult eller å-e i ståhej er letgenkendelige mønstre.

Husk til sidst at lade kryds og tema styre valget: Hvad peger overskriften på – gryder eller følelser? Har du et B som andet bogstav, er svaret næppe tumult. Og er der allerede et U som tredje, kan blande udgå. Brug derfor både betydning, bogstavmønstre og eventuelle specialtegn (æ/ø/å) som pejlemærker, så du kan røre dig frem til den rette seksbogstavsløsning.

Røre krydsord 7–8 bogstaver: når der er “en røre” på færde

Når krydsordet efterspørger 7-8 bogstaver, er det ofte tegn på, at vi er ude i den lidt mere malende ende af sproget, hvor “røre” ikke bare handler om at stikke skeen i gryden, men om at skabe postyr i enten krop eller sind. Her dukker de farverige ord op, der beskriver uro, drama og følelsesmæssig påvirkning.

Først de rendyrkede tumult-substantiver, som du kan slå ned på, hvis ledeteksten antyder ballade eller opstandelse:

• postyr – 7 bogstaver, klassisk avissprog for larm og ståhej.
• rabalder – 8 bogstaver, lidt mere folkeligt ord for højrøstet uro.

Dernæst finder vi ordene, der fortæller, at nogen er blevet påvirket – fysisk eller mentalt:

• berørte – 7 bogstaver, datid/flertal af “berøre”; kan dække både kontakt og følelser.
• rørthed – 7 bogstaver, navneord for den følelsesmæssige tilstand af at være rørt.
• berøring – 8 bogstaver, selve handlingen eller resultatet af at røre ved noget.

Læg mærke til nuancerne: “rabalder” og “postyr” peger på kollektiv uro, mens “berørte” og “rørthed” zoomer ind på individets følelse. Det er altså ledetekstens ordvalg – “stormløb”, “skandale”, “følsom” eller “kontakt” – der styrer, hvilken retning du skal gå.

Spar tid ved at tælle bogstaver og se på konsonantmønstre: 8-bogstavsløsninger som rabalder starter og slutter med r, mens 7-bogstavs følelser ofte ender på -hed eller -te. Brug også krydsende ord: har du et B som tredje bogstav, peger det hurtigt mod berørte/berøring; et P som første bogstav kan være nøglen til postyr.

Røre krydsord 9+ bogstaver: de specifikke og sjældnere

Når ledeteksten antyder en større uro, men du mangler mere end otte bogstaver, skal du ofte tænke på de lidt tungere ord, som journalister ynder. De beskriver typisk kollektiv ophidselse eller mental påvirkning frem for den konkrete “at røre i gryden”. Dermed havner man i den ende af krydsords­ordforrådet, hvor betydningen stadig er “røre”, men tonen er mere seriøs eller formel.

Substantiver på 9-12 bogstaver dukker hyppigt op, især når der er tale om en røre i samfundet eller i følelseslivet. Hold øje med disse storslåede erstatninger:

1. opstandelse (12) – klassisk avisudtryk for kraftig debat eller uro.
2. forvirring (9) – beskriver mental røre; ofte genkendeligt på dobbelt-r midt i ordet.
3. omstænding (10) – mindre brugt, men passer til “rystelse” eller “forandring”.
4. omrystning (10) – bogstaveligt “ryste” udvidet til organisatorisk røre.
5. konsternation (12) – finurligt fremmedord for larmende overraskelse.

Verber kan også snige sig ind som længere løsninger. Kig især efter endelser som -lige og -ende, der giver tydelig verbklang:

1. forurolige (10) – “at gøre urolig”, altså at skabe røre hos nogen.
2. destabilisere (13) – angiver, at noget bringes i ubalance; ofte i politisk kontekst.
3. omrokere (9) – at flytte rundt og dermed “røre op” i strukturen.

Tekniske detaljer kan afgøre valget: Flere af de lange ord har pudsige vokalmønstre (uo i forurolige, eller ae i destabilisere). Brug krydsende bogstaver aktivt, og husk at diakritiske tegn (ø/å/æ) sjældent skjules i de lange løsninger – de er gaver, som hurtigt indsnævrer feltet.

Til sidst: Ligesom ordet matador kan betyde både tyrefægter, tv-serie og brætspil, kan de lange “røre”-synonymer også pege i flere retninger. Opstandelse er f.eks. både kirkesprog og klik-lokkemad, mens forvirring kan være alt fra følelseskaos til trafikkaos. Brug derfor altid temaet i krydsordet – er det politisk, religiøst eller gastronomisk? – før du låser dig fast på den endelige, langhalede løsning.

Faste udtryk og to-ords svar med røre

Røre optræder ofte i faste vendinger, som krydsordskonstruktøren forventer, at du kan genkalde dig lige så hurtigt som du tænker på røre i sovsen juleaften. Når en ledetekst taler om at «forårsage uro» eller «blande noget grundigt», er der en god chance for, at løsningen ikke er et enkelt ord – men et todelt udtryk, hvor røre står i selskab med et lille hjælpeord.

Hold derfor øje med de klassiske kombinationer:

• RØRE VED – 4+3 felter. Bruges om at påvirke eller skabe følelser: «Filmen kunne virkelig røre ved publikum.»
• RØRE I GRYDEN – 4+1+6. Det helt konkrete fra køkkenet, men også billedligt om at «sætte noget i gang».
• SKABE RØRE – 5+4. Avisernes favorit, når en nyhed giver debat og postyr.
• SÆTTE EN RØRE I – 5+2+4+1. Ses nogle gange forkortet til sætte røre; betyder at forårsage ballade eller uro.

Når ruden viser «4-3» eller «4,3», indikerer det netop to ord (eventuelt skrevet ud i én streng, hvis krydsordet ikke har mellemrum). Mange danske krydsord dropper typisk mellemrum helt, så RØREVED skal skrives som én ubrudt blok på syv felter. Andre benytter et sort felt som separator – læg mærke til, om der står et lille tal over to felter, eller om felterne er adskilt af en lodret linje.

Tjek til sidst krydsbogstaverne: får du fx «R _ R _ _ E D», er RØRE VED

Tjek ordklasse og bøjning: rører, rørte, rørt, berøre, urørt

Først er det afgørende at kende ordklassen: røre som verbum betyder at blande eller berøre (“Du skal røre sovsen” / “Det rører mig”), mens røre som substantiv beskriver selve uroen eller viraken (“Der opstod en røre”). I krydsord vil ledetråde som “bland!” eller “skabe postyr” derfor sende dig i hver sin retning, også selv om de fleste bogstaver er identiske.

Verbets bøjninger giver mange korte og mellem­lange svar:

• rør – imperativ (3 bogstaver)
• rører – nutid (5)
• rørte – datid (5)
• rørt – kort tillægsform (4)

Husk, at diakritikken ø/æ/å næsten altid fastholdes i krydsord, så “rørte” matcher ikke “roerte”, og “rørt” er en helt anden sag end “rort”.

Afledte former udvider paletten:

• berøre / berørt – fysisk eller følelsesmæssig kontakt (6 / 7 bogstaver)
• urørt – noget ingen har rørt ved (5)
• omrøre / omrørt – især i kogekunst (6 / 7)

Disse varianter begynder ofte på be-, om- eller u-; præfikset er et godt hint, hvis du har de første bogstaver.

Substantiver med efterhæng viser “en røre” som tilstand:

• omrøring – selve processen (8)
• rørelse – følelser eller bevægelse (7)
• røreri – ballade eller uro (7)

Slutninger som -ing, -else og -eri peger næsten altid på navneord, og i ruden kan du derfor afkode, om det er handlingen eller postyret, du skal finde frem til.

Løs smart: brug kryds, bogstavmønstre og tema

Når du sidder med et halvt udfyldt diagram, er krydsene din bedste ven. Har du allerede -R-E? kan det næsten kun blive “røre” eller “røre ved”. Er mønstret -U-O, peger pilen mod “uro”. Brug de kendte bogstaver til at udelukke alternativer: finder du et L som tredje bogstav i en fire-bogstavs løsning, ryger “pisk” ud, og “ælt” eller “bland” rykker frem i køen. Bevæg dig hele tiden frem og tilbage mellem de vandrette og lodrette ord – et enkelt nyt kryds kan være nok til at låse betydningen fast.

Hold også øje med vokalmønstre og specialtegn, som dansk faktisk er gavmild med.

• Ø i midten? Tænk “røre”, “rørede”, “berørt”, “omrøre”.
• Æ efter konsonant? “ælt”, “blænde”, “blæst”.
• Å til sidst? “ståhej”, “stårå” (sjældent, men ses i gamle kryds).

Imperativ-former (kommandoer) slutter tit på konsonant: rør, pisk, mix. Mens navneord for uroen ofte er vokal-tunge: tumult, rabalder, opstandelse. Ved at matche mønstret mod de bogstaver, du allerede har, bliver listen af mulige svar hurtigt overskuelig.

Til sidst skal du afkode temaet, som konstruktøren næsten altid drysser spor om. Står der “Køkkenhandling”, “Skabe følelser” eller “Sætte debat i gang”? Det styrer betydningssporet:

• Køkken = rør, pisk, ælt, omrøre.
• Følelser = berøre, røre, rørthed.
• Ballade/debat = uro, postyr, rabalder, opstandelse.

Ligesom ordet “matador” kan lede til både tv-drama, brætspil og tyrefægter, kan “røre” flyde mellem gryder, følelsesliv og avisspalter. Jo bedre du fanger den kontekst, ledeteksten antyder, desto hurtigere rammer du det ene svar, der passer til både længde og betydning.