Flere mulige løsninger på Hilsen i Krydsord

“VH… KH… Hvad pokker betyder det, og passer det ind i mit krydsord?”

Hvis du nogensinde har siddet i metroen med dagens avis slået op på krydsordssektionen, eller hygget dig på café med en cappuccino og blyant i hånden, kender du garanteret frustrationen: Ledetråden siger blot “Hilsen (5)” – og pludselig står hjernen helt stille.

I det urbane hverdagsræs er krydsord en lynhurtig billet til fordybelse, men netop ordet ”hilsen” kan sende selv garvede ordjonglører på vildspor. Er det et nik, et brev, en kort sms-forkortelse eller måske et sprudlende godmorgen? Svaret gemmer sig ofte i blot et par bogstaver – og i denne guide har vi samlet de skarpeste bud, fra ultra-korte “VH” til høflige “velkomsthilsner”.

Nedenfor dykker vi ned i mere end 40 konkrete løsningsforslag, ordnet efter længde, tone og kontekst. Så uanset om du mangler to bogstaver eller ti, får du her alle de små genveje, der kan få blyanten til at danse igen. Klar til at skyde genvej til det rette “hej”? Så læs med – og lad krydset falde på plads!

Hilsen på 2–3 bogstaver: de ultrakorte løsninger

Når krydsordet spørger efter en “kort hilsen”, er det ofte bogstav­mæssigt stramt: Der er kun 2-3 felter at gøre godt med, og ledetråden kan antyde en forkortelse, SMS-slang eller bare den helt enkle mundtlige gestus. Her er det de ultrakorte løsninger, der redder dig – præcis de hilsner vi alle kender fra mails, chat og hurtige bemærkninger som “Hej” eller et afslappet “Yo”.

Nedenfor finder du de hyppigste bud. Flere af dem er forkortelser, der egentlig står for længere fraser (f.eks. “Venlig hilsen”), mens andre er rent slang. Listen dækker både danske og et par internationale varianter, da krydsordskonstruktører elsker at blande sprog, når det giver den rette længde.

Strategien er enkel: Tjek først antallet af felter, og led efter ord som fork., SMS, chat eller uform. i selve ledetråden. Pegefingeren på “db.” antyder måske “dansk brevforkortelse”, mens “slang” kan sende dig i retning af YO. Husk også, at en hilsen ikke behøver være sproglig – i nogle krydsord kan et “nik” eller et hurtigt “v” (victory-tegn) dukke op, men så skal der selvfølgelig være de rette bogstaver i krydsene.

Hilsen på 4 bogstaver: klassikere og gestus

Fire felter i diagrammet giver ikke meget plads – men ordet “hilsen” kan stadig pakkes ind i både gestus, tale og skrift. Her er de mest brugte, når krydsordet spørger specifikt efter en hilsen på præcis fire bogstaver.

Fysiske eller visuelle gestus dukker ofte op, fordi de kan beskrives med et enkelt, handlings-ladet ord. Har du fornemmelsen af, at ledetråden handler om kropssprog, så kig efter:

• VINK – den klassiske håndbevægelse.
• SMIL – en venlig mundkurve som velkomst.
• KRAM – lidt mere kærligt end et vink.

Når hilsnen foregår på papir (eller digitalt), er det typisk de her firebogstavere, der hitter i rutebilledet:

• BREV – hele skrivelsen fungerer som hilsen.
• KORT – postkort, julekort eller “hilsen fra …”.

Nogle gange lurer der en skål, et låneord eller en regional dialekt bag ruden. Få krydsbogstaver kan afsløre, om løsningen er:

• SKÅL / SKAAL – hilsen over krus og glas.
• CIAO – italiensk, både hej og farvel.
• MOJN – sønderjysk/nordtysk velkomst eller afsked.
• ADJØ – lidt højtidelig afsked på dansk/norsk.

Krydsord-tip: Tjek altid bogstavet Å (skrives som AA i ældre kryds) og noter, om ledetråden peger på talemåde (hej), gestus (vink) eller skriftsprog (brev). En enkelt tværgående konsonant kan være nok til at skille CIAO fra MOJN, så hold øje med, om du allerede har et C, M, Å/AA eller D i nabofelterne.

Hilsen på 5 bogstaver: ord og låneord

Når ledetråden blot siger “hilsen” og der er præcis fem felter, er der gode chancer for, at løsningen er et af de korte hverdagsord, vi bruger som første kontakt eller hurtig afsked. At kunne kalde disse frem på rygraden sparer tid, især i de hurtige avis-kryds, hvor tempo er alt.

Danske favoritter på fem bogstaver:

• HALLO – klassisk opkaldshilsen, men også neutralt velkomstord.
• HEJSA – lidt mere munter end “hej”; krydser ofte et J eller S i midten.
• VINKE – hentyder til gestussen, men kan stå alene som muntre “vinke vinke!”.
• NIKKE – diskret hilsen; vælges, når krydset peger mod et K på plads 4.

Låneord, hvis krydset antyder fremmed sprog:

Hold øje med små markører som parenteser “(fr.)” eller et udråbstegn – de afslører ofte, at løsningen er et låneord.

Bemærk, at VINKE og NIKKE egentlig er verbumformer; her tolkes “hilsen” i overført betydning: selve gestussen frem for ordet. På samme måde kan HALLO fungere mundtligt i telefonen, mens HEJSA typisk lægger sig til den mere uformelle, skriftlige side.

Slutligt: check vokalerne. Har du et A som tredje bogstav, falder både ALOHA og HALLO fra, mens SALUT stadig er i spil. Brug krydsbogstaverne aktivt, og husk at fem bogstaver er nok til at gemme en overraskelse – fx et tematiseret “SKÅL!” der er transskriberet til SKAAL i ældre kryds.

Hilsen på 6 bogstaver: fulde hilsner og afsked

Når ruden kalder på seks bogstaver, er det ofte fordi konstruktøren ønsker en hel sætning- eller brev-hilsen og ikke bare et nik eller en forkortelse. Disse svar fungerer i både formelle og uformelle sammenhænge og har den fordel, at de ligger lige midt i krydsordets længdeskala – lange nok til at skille sig ud, korte nok til at passe de fleste gittere.

Velkomst- og neutrale hilsner kunne være:

• GODDAG – klassikeren til kontoret, receptionen eller krimien fra 1950’erne.
• HEJHEJ – lyder uformelt, men giver præcis seks felter og kan både åbne og lukke en samtale.
• HILSEN – bruges ofte i brevhovedet “Med venlig hilsen”, men optræder også som selvstændigt substantiv (“en varm hilsen”).

Bemærk, at “HILSEN” i overført betydning kan dække alt fra et julekort til en signatur i bunden af en e-mail – altså ikke nødvendigvis selve ordet, men gestussen bag.

Afsked og godnat dækkes af:

• FARVEL – ren afsked, men kan i krydsord drille, hvis definitionen blot er “hilsen”.
• GODNAT – en hilsen, der signalerer dagsafslutning; ses ofte i barne-rim og sangtekster.
• CHEERS (eng.) – brugt både som “skål” og “tak”; ledetråden har tit vink om sprog (“eng.”, “brit.” eller “bruger pint”).

Her er det afgørende at se, om ledetråden antyder tid på døgnet, afskeds-tone eller måske et fremmedsprog.

Husk krydsordstekniske detaljer: Æ/Ø/Å kan gemme sig som AE/OE/AA i engelske eller gamle grids; “CHEERS” har to E’er, hvilket hjælper med hurtigt at låse bogstavplaceringerne; og “HILSEN” kan optræde i bøjet form (“HILS”) hvis opgaven omhandler bydemåde. Brug nabofelternes bogstaver til at afgøre, om du skal hilse goddag, sige farvel eller måske løfte glasset med et engelsk “CHEERS”.

Hilsen på 7+ bogstaver: udtryk og formelle varianter

Når krydsordsmageren giver plads til syv eller flere bogstaver, er der ofte tale om de udbyggede varianter af en hilsen – ord som kan rumme både tidspunkt, gestus og hele ceremonier. Her dukker de klassiske ”gode-”-hilsner op, fx GODMORGEN (9) og GODAFTEN (8), men også neutrale etiketteord som VELKOMST (8) eller mere værkstedsagtige begreber som HÅNDTRYK (8), der i krydsordssammenhæng betragtes som en fysisk hilsen. Bemærk, at disse svar ofte placeres dér, hvor definitionen nævner ”formel hilsen”, ”ceremoni” eller ”gestus”.

Andre langløsninger peger mod det skriftlige: POSTKORT (8) giver associationer til de klassiske ”Hilsen fra Skagen”-kort, mens mere tekniske termer som SALUTERING (10) kan være krydsets måde at spørge efter militærer eller brev­-etikette. I samme boldgade finder vi sammensætningerne AFSKEDSHILSEN (12) og VELKOMSTHILSEN (13); her kan ledetråden være ”afsluttende hilsen” eller ”indledende hilsen”. Krydses ordet med forkortelser eller fremmedsprog, kan også engelske CHEERS (6) forlænges til CHEERSMATE (9) i kreative skandinaviske kryds – så hold øje med lokal opfindsomhed.

Brug krydsene aktivt: Er der et K som tredje bogstav, hælder løsningen måske mod VELKOMST; dukker et Ø sent i ordet op, skeler man til POSTKORT. Tjek også om ledetråden antyder handling (gestus → HÅNDTRYK), tidspunkt (morgen/aften → GODMORGEN/GODAFTEN) eller medie (skriftlig → POSTKORT). Og husk de helt lange sammensætninger: de udnyttes især i weekendkryds, hvor konstruktøren skal fylde store felter – her er 12-13 bogstaver ingen sjældenhed.

Tænk i alle betydninger: fra gestus til postkort

Ordet hilsen spænder bredere, end man umiddelbart skulle tro. I krydsords­verdenen kan det dække alt fra et enkelt “hej” til en fysisk bevægelse som et nik eller et højt klingende “skål”. Derfor er det vigtigt først at afgøre, hvilken type velkomst eller afsked redaktøren har i tankerne, før du begynder at lede efter det rigtige antal bogstaver.

Når du møder ledetråden hilsen, så tænk i følgende hovedkategorier:

1. Ordlyd – korte tiltaleord (hej, dav, farvel) og længere fraser (godmorgen, velkommen).
2. Gestus – kropslige signaler (nik, vink, håndtryk, kram).
3. Skrift – fysiske og digitale småbeskeder (brev, postkort, sms, mail).
4. Ritual – kulturelle handlinger (skål, salutering, fanfare).
5. Referencer – fraser som “Hilsen fra …” på turistkort, eller ord der kan skifte betydning alt efter kontekst, fx “Matador” (tv-serie, spil, tyrefægter).

Brug krydsbogstaverne strategisk: Peger de på et æ/ø/å, falder skål i øjnene; viser de mest konsonanter, kunne nik eller kram passe. Tjek også ordklassen – mangler du et udsagnsord, er hilse eller vinke mere sandsynligt end kort. Tegn på forkortelse (“evt.”, “fork.”) sender dig i retning af VH eller MVH.

Endelig: bliv ikke låst fast i én betydning. En ledetråd som “Hilsen med motiv” kan være POSTKORT, mens “Hilsen under juletræet” ofte er KORT. Krydsord går netop ud på at lege med over- og underbetydninger, så lad fantasien få frit løb, og lad krydsene guide dig til den helt rigtige hilsen.

Smarte krydsord-strategier til “hilsen”

Start altid med krydsbogstaverne: De givne bogstaver afslører hurtigt, om der er tale om et hejsa (H?J?) eller et længere godaften. Tjek særligt første og sidste konsonant – i krydsord om “hilsen” er de ofte låst af andre ord, så du kan eliminere mange kandidater allerede dér.

Kig på ordklasse og tone i ledetråden. Står der “venlig hilsen” eller “kort afsked”? Det fortæller dig, om svaret er en velkomst (HEJ, WELCOME) eller en afsked (ADJØ, SEEYA). Ofte antydes ordklassen også: “gestus” peger på HANDTRYK/NIK, mens “ord” peger på HEJ/FARVEL.

Hold øje med forkortelser og specialtegn: Et punktum (“fork.”), store bogstaver eller parenteser som (sms) er klare signaler om korte initialer. Typiske bud er

• VH / KH / MVH
• DBH (= de bedste hilsner)
• CU (= see you)

Disse fylder få ruder, men redder dagen, når pladsen er trang.

Stavefælder: æ/ø/å vs. ae/oe/aa. Gamle krydsord bruger stadig SKAAL for SKÅL og AE/OE er almindelige i udenlandske tryk. Samtidig kan regionale varianter som Mojn (Sønderjylland), Aloha (haw.) eller teen-slang som Yo snige sig ind. Prøv begge stavemåder, hvis krydset driller.

Udnyt bøjnings- og sprogmarkørerne: En humoristisk ledetråd kan gemme “HILS” (bydeform), mens sprogmarkører (fr.) eller (sp.) åbner for SALUT, ADIOS eller CHEERS (eng.). Tænk også over overførte betydninger: “Postkortmotiv” kan være HILSEN, og “velkomst på stadion” kan være TIFO. Fleksibilitet og fantasi er det halve af krydsordet!