Løsningsliste til Jordart i Krydsord

Sidder du fast på den sidste vandrette i weekendens krydsord, hvor feltet blot lyder “Jordart”? Du er ikke alene! De danske ordbøger bugner af både ler, moræne og gytje, og selv garvede ordjægere kan blive snydt af de små forskelle.

I denne artikel har vi samlet den ultimative løsningsliste – sorteret efter antal bogstaver – plus et par geniale genvejstips, der hjælper dig fra frustreret til færdig på rekordtid. Hvad end du mangler et ultrakort tre-bogstavsord eller søger eksotiske jordtyper på otte bogstaver og derover, finder du svaret her.

Træk kaffe i koppen, spids blyanten, og lad os dykke ned i Danmarks mest jordbundne ledetråd – klar til at blive knækket!

Hvad dækker ‘jordart’ over i krydsord?

“Jordart” i krydsord handler som regel om selve den fysiske jord, vi vader rundt i – altså de aflejringer geologen skelner mellem som ler, sand, grus og moræne. Alligevel er det et af de drilagtige ledetråde, der ofte sniger sig ind med mere end én betydning, fordi ordet også kan tolkes fagsprogligt eller i helt andre domæner, hvor “jord” indgår som metafor.

Den klassiske krydsordsløsning bygger på ordlængde. Leder skemaet efter tre bogstaver, er chancen stor for “ler”; seks bogstaver peger måske på “mergel”. Derfor giver det mening at sortere mulige svar i længdekategorier, som du finder i de følgende afsnit. Her er det også afgørende at holde øje med æ/ø/å-varianter (fx klæg versus klaeg i udenlandske skemaer).

Men pas på – krydsordskonstruktøren kan finde på at lade “jordart” henvise til alt fra sjældne jordarter i kemien til navne på jordtegn i astrologien. Dukker der pludselig fire bogstaver og “grundstof” som hint, er svaret sjældent “sand”; det kunne være “yttrium” (7 bogstaver) i stedet. Samme type ordspil gælder, hvis temaet er finans (“fast ejendom”) eller kultur (ord som “Matador” har intet med muld at gøre).

Når du sidder fast, så opstil en hurtig tjekliste:

1. Er ledetråden bogstavelig (geologi) eller metaforisk (kemi/astrologi)?
2. Matcher ordlængden de mest udbredte jordtyper?
3. Er der særbogstaver (Æ, Ø, Å) der indsnævrer feltet?
4. Hvilke tværbogstaver er allerede låst fast?

Vil du hurtigt overskue forskellen, kan du gemme denne mini-oversigt:

Med disse briller på er du bedre rustet til resten af løsningslisten – og til at spotte de små finter, der gør “jordart” til en af krydsordets mest jordnære, men også mest finurlige, udfordringer.

Jordart på 3–4 bogstaver – de ultrakorte og klassiske

I krydsord er de helt korte felter ofte de største tidsrøvere – eller genvejen til at få hul på resten af diagrammet. Når der står “jordart (3-4)”, er der som regel tale om de mest almindelige jordbundstyper, som også ikke-geologer kender. Herunder finder du de sikre skud på de korte længder, så du kan få fyldt de små, men vigtige, felter ud i ét snuptag.

3 bogstaver:

• ler – den klassiske, plastiske jord
• alv – lys, næringsfattig jord (kommer af det oldnordiske “alf”)

To ord – men de dækker hele 90 % af de danske krydsord med 3-bogstavskrav, så prøv disse først, og kontroller derefter krydsende bogstaver.

4 bogstaver:

• sand – løst, kornet materiale
• grus – grovkornet sand-fraktion
• muld – mørk, humusrig overfladejord
• silt – fintsandet aflejring, geolog-favorit
• dynd – vandmættet, mudret jord
• kalk – calciumrig aflejring; dukker især op i temaer om kridtklinter
• mose – organisk, vandmættet tørvelag
• tørv – opgravet, tørret mosejord til brændsel
• klæg – fed, leret marskjord (skriver du “KLEG” uden æ, hvis diagrammet bruger bogstaver A-Z)

Brug hurtigt udelukkelsesmetoden: Er det marint? → kalk/klæg. Er det vådt? → dynd/tørv. Er det grovkornet? → sand/grus.

Husk altid diakritikken: tørv ≠ torv (brolægning), mens klæg udtales med stumt g. I kryptiske krydsord kan “jordtegn” henvise til Tyr, Jomfru eller Stenbuk, men i standarddiagrammer er de ovenstående ni ord næsten altid løsningen, når du møder “Jordart, 3-4 bogstaver”. God jagt!

Jordart på 5 bogstaver – når feltet er lidt længere

Når krydsordet forlanger en jordart på fem bogstaver, er udvalget smallere end ved de helt korte felter, men til gengæld er ordene så almindelige i dansk geologi-sprog, at de ofte optræder i både ugebladskryds og de lidt sværere weekendkonstruktioner.

De hyppigste løsninger er:

• kridt
• humus
• gytje
• moler

En hurtig huskeregel er at sortere efter oprindelse: humus og gytje er organiske aflejringer (dannet af nedbrudt plantemateriale i henholdsvis jord og søbund), mens kridt og moler er mineralske (opbygget af kalkskaller og vulkansk aske). Får du tværbogstaver som H-U-M-U-S eller M-O-L-E-R, kan du altså hurtigt afgøre, om du bør tænke på døde planter eller forstenet kalk.

Vær opmærksom på finurligheder: kridt kan i overført betydning være en henvisning til ”kridt dine sko” eller ”det rene kridt” (noget uskyldigt), mens humus undertiden forveksles med madretten ”hummus”. Et trick-spørgsmål kan derfor lyde ”Jordart til madpakken (5)”, hvor svaret stadig er humus, ikke den kikærte-baserede ”hummus”. Brug derfor både ledeord, ordlængde og sammenhængen i resten af krydsordet til at låse den rigtige jordart fast.

Jordart på 6–7 bogstaver – geologens favoritter

Sidder du med et felt på seks eller syv bogstaver og en ledetråd ala “jordart”, er chancen stor for, at krydsordskonstruktøren fisker efter de klassiske geologiske betegnelser. Disse ord emmer af istid, kalkaflejringer og gamle studierejser med feltspade – men de er samtidig hyppige i dansk krydsordslingo, netop fordi deres længde passer perfekt i skemaet.

Seksbogstavs-kandidaterne er dem, der ofte dukker op, når du har tre konsonanter på tværs og mangler en vokal eller to:

• mergel – kalk- og lerblanding brugt som jordforbedring.
• podsol / podzol – typisk sur skovjord med askelag; begge stavemåder accepteres.
• lerjord – sammensætningen giver geologisk mening og passer perfekt, når “ler” alene er for kort.

Syv bogstaver åbner for de lidt større jordkomplekser, som ofte nævnes i naturgeografi:

• moræne – aflejring fra istiden; husk den drilske accent, som dog tit udelades i rudemønstre.
• siltjord – finkornet, næsten melagtig jordtype der forekommer i delta- og flodområder.

Bemærk, at flere af disse ord kan optræde i overført betydning: “moræne” ses fx som billedligt udtryk for noget sammensurium, og “mergel” kan referere til et gammelt kalkstensbrud i visse regionale stednavne. Krydsordet kan altså snyde ved at lade jordarten blive til et stednavn eller en metafor. Hold derfor øje med store begyndelsesbogstaver, dialekt-angivelser og temahints (fx “Nationalpark”, “Vendsyssel”), før du låser svaret.

Jordart på 8+ bogstaver – sammensatte og sjældnere termer

Når ledetråden rækker op på otte bogstaver eller derover, er det næsten altid en sammensat jordtype – altså et ord, hvor “-jord” eller “-ler” kobles med farve, materiale eller landskabs­reference. Disse løsninger dukker især op i krydsord, der nævner istid (“moræne”), marsk (“mose”) eller generelt jordbund (“brunjord”).

Typiske 8-10-bogstavsløsninger:

1. sandjord – let og veldrænet; forekommer ofte ved kyst eller hede.
2. mosejord – næringsrig, vandmættet jord fra moser.
3. muldjord – mørk og humusrig, perfekt til landbrug.
4. brunjord – tempereret skovjord med højt organisk indhold.
5. kalkjord – basisk, lys jord dannet over kalksten eller kridt.
6. grusjord – grovkornet, hurtig drænende jord på bakke- eller åsrygge.
7. sortjord – kan henvise til den frugtbare steppejord chernozem eller til det danske bopladsfund “Sort Jord” på Bornholm.
8. moræneler – finkornet ler med sten, aflejret under sidste istid.

En hurtig tommelfingerregel er at kigge efter farver (sort-, brun-), tekstur (sand-, grus-) eller geologisk nøgleord (moræne-, kalk-). Kombinér dette med bogstavmønstre fra tværordene: står der ?R?NJORD, er brunjord næsten givet; ser du M?R??NELER, peger det på moræneler. Husk også, at æ/ø/å kan være translittereret til AE/OE/AA i udenlandske skemaer – moraeneler er da en mulighed.

I sjældne tilfælde bruges ordene i mere overført betydning: “sortjord” kan henvise til arven fra vulkansk materiale i vinverdenen, mens “muldjord” undertiden står billedligt for “frugtbarhed”. Vær derfor opmærksom på temaet i selve krydsordet – er det vin, arkæologi eller landbrug? Det afgør, om løsningen handler om geologi eller et kulturelt/kreativt ordspil.

Overført betydning og trick-spørgsmål

Nogle krydsordsforfattere bruger ordet jordart som en nøgle til begrebet “sjældne jordarter” – altså de kemiske grundstoffer i lanthan- og yttrium-familien. Ser du en ledetråd som “jordart (kemi)” eller “sjælden jordart”, så tænk straks på elementnavne. Ofte dukker især de korte, vokalrige navne op, fordi de passer ind mange steder:

1. Cerium (6 bogstaver)
2. Yttrium (7 bogstaver)
3. Neodym (6 bogstaver)
4. Andre muligheder: Europium, Erbium, Samarium, Terbium – alle klassikere i de lidt større felter.

Et andet trick er astrologien: “Jordtegn” kaldes de tre stjernetegn, der forbindes med elementet jord. Krydsord kan derfor spørge “Jordart (astrologi)” og forvente et stjernetegn i stedet for en jordbundstype. De korrekte svar er:

• Tyr (3 bogstaver)
• Jomfru (6 bogstaver)
• Stenbuk (7 bogstaver)

Endelig findes der rene ordspil: “jordart” kan gemme hentydninger til alt fra tørv til Torv (en plads i byen), eller til ord som matador, der går på tv-serien/brætspillet. Hold øje med diakritik (tørv ≠ torv), med ord der kan deles op (muld-jord), og med gamle staveformer (aa for å), så du ikke falder i forfatternes fælder.

Sådan knækker du koden – hurtige krydsordtips

1) Brug ordlængde og bogstavmønstre
Ordets længde er dit første pejlemærke. Notér de kendte bogstaver som et mønster – fx ?-R-? for et 3-bogstavsord kan næsten kun være ler eller alv, mens L-E-?-?-? på fem bogstaver hurtigt peger på leret eller leret? (hvis endelsen er usikker). Brug skemaet aktivt:

2) Husk æ/ø/å-varianter
Krydsordskonstruktører spiller gerne på bogstaver med diakritik. I internationale skemaer skrives de som AE, OE, AA, så klæg kan ende som KLAEG og tørv som TOERV. Tjek om tallene i ruden passer – et fembogstavs tørv kan pludselig blive seks, når det bliver til TOERV.

3) Fagsprog eller hverdagssprog?
Ledetråden “geologisk jordart (6)” inviterer til podsol, mens “havejord (6)” oftest er muld eller muldjord. Tænk derfor i to lag: det tekniske (moræneler, brunjord) og det folkelige (sandjord, tørv). Hvis du fanger tonen – populærvidenskab vs. naturfag – halverer du mulige svar.

4) Brug tværord før du låser svaret
Selv et sikkert gæt kan vise sig at være blindgyde, hvis nabofelterne ikke passer. Vent derfor med at tusche feltet, til du har mindst to krydsende bogstaver. Særligt ord som mose/muld/dynd forveksles, fordi de alle begynder med konsonant + vokal. Red dig ud af tvivlen med tværbogstaverne.

5) Tema-hints og opslagsværker er guld værd
Ordet “istidsaflejring” peger næsten automatisk på moræne eller moræneler, mens “marskjord” leder tanken mod klæg eller gytje. Er lede­tråden kryptisk (“sjælden jordart”, “element fra periodisk system”), så husk de overførte løsninger som cerium eller yttrium. Når alt andet fejler, slå op i en geologi- eller jordbundsliste online – de få sekunder kan spare dig for mange timers panderynken.